En af de gyldne regler inden for investering er spredning – at vi ikke lægger alle vores æg i én kurv. Når vi spreder vores investeringer på forskellige aktivklasser, så sænker vi som udgangspunkt vores samlede risiko.
En af de gyldne regler inden for investering er spredning – at vi ikke lægger alle vores æg i én kurv. Når vi spreder vores investeringer på forskellige aktivklasser, som fx aktier og obligationer, og yderligere spreder de penge, som vi investerer i aktier, på forskellige typer aktier fra forskellige brancher, så sænker vi som udgangspunkt vores samlede risiko.
Hvis vi investerer i globale fonde (som er en samling aktier fra hele verden på fx 30, 300 eller 3.000 aktier), får vi automatisk en stor spredning. Hvis vi investerer i enkeltaktier, kræver det lidt mere arbejde fra vores side, og her kan overblikket naturligvis blive udfordret. Men med de gode redskaber, der findes der, hvor vi handler aktierne (børsmæglere som fx Nordnet og Danske Bank) og et eventuelt Excel-ark, så klarer vi også det.
Denne artikel giver dig et indblik i de forskellige typer aktier, der er at vælge imellem. Overordnet set er der fem forskellige måder at sprede vores investeringer på, når det handler om investering i aktier:
- Selskabets størrelse
- Selskabets hjemmemarked (geografi)
- Selskabets branche (sektor)
- Hvorvidt det er en defensiv eller cyklisk sektor, selskabet opererer i
- Hvorvidt det er en værdi- eller vækstaktie.
Efter at have læst denne artikel, skulle du gerne have fået et overblik over dine muligheder. Det handler primært om at tænke lidt smart, hvilket du netop er i stand til med denne artikel som din guide.
Muligheder for spredning/diversificering
Det første trin, selskabets størrelse, er det letteste at gå til. Det kræver kun lidt af os at gennemskue, hvor stort et selskab er; en simpel søgning på Google og vi ved, hvor mange ansatte der er, hvor stor omsætningen er, hvor mange år på bagen selskabet har osv. Næste trin, selskabets hjemmemarked, relaterer sig til hvilken del af verden, selskabet er lokaliseret i og opererer i. Igen vil dette være relativt let at gå til, måske ved vi det allerede, hvis det er et dansk, svensk eller amerikansk selskab, og ellers er Google igen et hjælpsomt og let tilgængeligt værktøj. Ved det tredje trin bliver det en smule mere kompliceret. Her handler det nemlig om, hvilken sektor selskabet opererer inden for, og der findes en del forskellige niveauer: 1. sektor, 2. industrigruppe, 3. industri, 4. subindustri.
De to sidste trin er forskellige typer af aktier, henholdsvis defensive og cykliske aktier samt værdi- og vækstaktier. Her er muligheden for potentiel forvirring størst. Men husk, at du kan vende tilbage til denne artikel. Det hele behøver ikke at falde på plads i første ombæring.
Selskabsstørrelse
Der er tre størrelser, som selskaber kategoriseres i inden for aktier: små, mellemstore og store. I aktieverdenen kaldes disse tre for small cap, mid cap og large cap. Cap er en forkortelse af market capitalization og oversættes til markedsværdi. Selskabets markedsværdi findes ved at gange antal aktier med den enkelte akties pris. Small cap aktier har gerne en markedsværdi på under 1-2 milliarder US dollars, mid cap aktier en markedsværdi på mellem 2-10 milliarder US dollars og large cap aktier har en markedsværdi, der er højere end 10-15 milliarder US dollars.
De tre størrelser rummer forskellige fordele og ulemper.
Det lille selskab har kort fra tanke til handling, hvilket giver agilitet/smidighed og gode vækstbetingelser. Du kan måske forestille dig, hvordan en lille busk plantes, og lige så snart rødderne fæstner sig, er den hurtig til at skyde til vejrs og skabe et større og bedre rodnet. Små selskaber har måske færre folk både i ejerkreds, bestyrelse samt medarbejdere, og alle har bedre mulighed for at se deres egen rolle i både succeser og nederlag. Omvendt falder en lille busk relativt let omkuld, skulle vinden rigtigt rase. I mødet med en recession har de mindste selskaber mindst at stå imod med, da de typisk vil have færre penge på kistebunden til at holde sig flydende gennem en længere periode med faldende salg af selskabets services og produkter. Der kan dog være aktietyper, der vil være bedre rustet i denne situation, hvilket vi vender tilbage til i afsnittet om de forskellige aktietyper. I bund og grund – jo mindre og nyere selskabet er, desto større er det mulige eventyr, men også det mulige nederlag.
Hos det mellemstore selskab får du lidt af begge verdener. Produkter og/eller services er typisk blevet etableret på markedet og har måske allerede opbygget en fast og loyal kundebase. Der vil formentligt stadig være gode vækstmuligheder i form at et voksende marked eller mulighed for at vinde markedsandele. Nogle mellemstore virksomheder har omvendt måske nogle store konkurrenter, som kan gøre det svært for den mellemstore virksomhed, medmindre virksomheden har nogle stærke produkter og tjenester, som gør, at de kan vinde markedsandele. Denne type virksomheder kan også være opkøbskandidater fra andre virksomheder eller kapitalfonde.
Den store virksomhed rummer en stabilitet. Det har måske en rigtig lang historik, hvor vi som investor tydeligt kan se, hvordan selskabet har klaret sig igennem tidligere kriser, de har prøvet at gennemgå recessioner, og de har en plan for ageren i den type vanskelige perioder. Det store selskab ved typisk også, hvad de er gode til, og hvad de ikke er gode til. De har måske prøvet sig selv af i forskellige scenarier, købt op og solgt ud såvel som andet. Kort sagt, man ved hvad man får, og det ved selskabet også. Her er der tale om det store træ, der allerede er testet af vind og vejr.
Geografi
Vi danskere køber gerne danske aktier. Og det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Flere økonomer, som eksempelvis Michael Møller, der er professor i økonomi ved Copenhagen Business School, mener, at hvis man blot investerer i de største danske selskaber, så er man faktisk eksponeret globalt, idet disse store selskaber handler med resten af verden. Andre mener, at det er fornuftigt at lade sig eksponere fx mod mere eksotiske dele af verden som Asien via fonde eventuelt som supplement til skandinaviske enkeltaktier. Det mener fx Lars Persson, der er teknisk aktieanalytiker og skribent for både Nordnet og Dansk Aktionærforening, og som optræder som fast porteføljemanager i Millionærklubben.
Hvordan, du forholder dig til geografisk spredning, er op til dig, her blot en gennemgang af dine muligheder.
De områder/markeder, der oftest tales om, og som der findes mange fonde, der retter sig imod, er: Danmark, Europa, USA, Asien, Emerging Markets samt det globale marked.
Spredning til andre geografiske områder end dem, vi kender bedst, som fx Danmark og potentielt USA, kan gøres via fonde. De fleste af os er nemlig ikke stærke i kinesiske/indiske/brasilianske og andre lignende landes enkelte selskaber. Vi kan formentlig ikke på egen hånd afgøre, om det er det ene frem for det andet kinesiske teknologiselskab, der vil klare sig bedst på hverken den korte eller den lange bane.
De forskellige landes markeder stiger ikke nødvendigvis hverken i samme tempi eller på samme tid. Markedet kan gå op i Asien og ned i Danmark for så at gøre det modsatte et halvt år senere. Derudover har nogle områder af verden en helt anden vækstrate, end vi har i Danmark. Asien og Indien er hastigt voksende økonomier, hvor en voksende middelklasse melder sig på banen i forhold til fx forsikring af huse og alle mulige andre basisydelser, hvor væksten er meget lavere i de udviklede markeder som Danmark, Europa og USA. Med den potentielle højere vækst følger også potentielt højere risiko.
OBS: Vær opmærksom på, at USA typisk fylder meget i en global fond, og at du kan få en overvægtning mod denne geografi, såfremt du også har mange amerikanske enkeltaktier. Derudover tilbyder de ofte ikke, eller kun i mindre grad eksponering mod Emerging Markets via globale fonde, og man skal måske overveje en separat fond, der eksponerer mod disse markeder, hvis man ønsker dette.
Sektorer
Opdelingen i sektorer lader os investorer, såvel som analytikere over hele verden, sammenligne forskellige virksomheder, der ligner hinanden, ud fra en objektiv klassificering. Visse politiske samt økonomiske hændelser, såsom skift i konjunkturerne, kan påvirke selskaber ens – selskaber, der ellers umiddelbart burde være forskellige grundet eksempelvis deres geografiske placering i helt forskellige verdensdele. Et overblik over sektorer kan hjælpe os lægge en hensigtsmæssig investeringsstrategi.
Som nævnt indledningsvist kommer der en masse begreber på banen, som ligner hinanden og bruges lidt blandet. Det er altså ikke altid entydigt, hvordan vi taler om sektorer, ej heller hvor mange, der findes.
Her tages udgangspunkt i Global Industry Classification Standard (GICS), som er udviklet af Morgan Stanley Capital International (MSCI).
De opererer med følgende struktur:
- 11 sektorer
- 25 industrigrupper
- 74 industrier
- 163 subindustrier.
De 11 sektorer er (størst fra toppen og ned):
- Teknologi (Information technology)
- Finans (Financials)
- Sundhed (Health care)
- Cyklisk forbrug (Consumer discretionary)
- Industri (Industrials)
- Kommunikation (Communication services)
- Forbrug (Consumer staples)
- Energi (Energy)
- Materialer/råvarer (Materials)
- Forsyning (Utilities)
- Ejendom (Real estate).
Du har nu mødt de forskellige sektorer, som hver især uddybes i egne artikler.
Defensive & cykliske aktier
Herunder gennemgår vi de fire aktietyper defensive/cykliske aktier samt værdi-/vækstaktier.
Defensive aktier: Uanset hvilken tilstand verdensøkonomien befinder sig i, og uanset om vi bliver fyret eller oplever anden økonomisk modgang, er der steder, hvor vi ikke går på kompromis eller sætter forbruget ned. Når vi er sultne, vil vi gerne spise, når vi er syge, vil vi gerne have medicin, når det er mørkt udenfor, vil vi gerne kunne tænde lyset, ligesom vi aldrig stopper med at bruge sæbe i badet eller børste vores tænder. Selskaber, der leverer alt dette til os, opererer inden for de sektorer, der rummer de defensive aktier. De defensive aktier indeholder altså det, vi køber, uanset hvor få penge vi har.
De varer er altid efterspurgte og har en lav sammenhæng med den økonomiske situation. Hvis du som investor søger udbyttebetalende aktier med stabil pengestrøm og aktiekurs, så er det de defensive aktier, du skal have fat i. Vær dog opmærksom på, at de defensive aktier ikke er ‘hellige’. De kan stadig blive påvirket i negativ retning, hvis den samlede flok af investorer beslutter at sælge ud på samme tidspunkt, fx på grund af nyheder i verdenspressen, store geopolitiske spændinger eller større renteændringer. Hvis alle gerne vil ud af aktiemarkedet på samme tid, går disse aktier ikke fri. Ligeledes kan store udsving i valutaer eller en recession påvirke defensive aktier som helhed.
Cykliske aktier: De cykliske aktier rummer derimod de varer, vi sparer på, når økonomien halter. Så kan det nye køkken eller garagen, vi ville have bygget, og luksusrejsen vente. Selskaberne sparer også, så byggeriet bliver sat i bero. Til gengæld er der godt gang i de cykliske aktier i gode tider, hvor netop disse aktier ofte stiger mere end de øvrige. Vi vil altså gerne være i de cykliske aktier fra bunden og på vej op i en konjunkturcyklus, hvor den økonomisk vækst er stigende. Hvis du som investor skal med på den høje vækst, når det går godt, er de aktier, du skal kigge efter, bilproducenter, tøjmærker, flyselskaber, luksusmærker og hotelkæder.
Med de cykliske aktier kan du som udgangspunkt kan forvente en stor langsigtet stigning i en ret linje. Værdien af disse aktier kører ofte op og ned, og du kan potentielt ende med at sælge efter mange år til en kurs, der er tæt på den, du købte til. Hvis man vil være en dygtig cyklisk aktieinvestor, handler det om at lære aktierne at kende og følge dem tæt. Her er man i højere grad nødt til at kende bund og top og købe derefter, hvis man vil tjene penge.
Defensive & cykliske sektorer:
- Sundhed (Defensiv)
- Kommunikation (Defensiv)
- Forbrug (Defensiv)
- Energi (Defensiv)
- Forsyning (Defensiv)
- Ejendom (Defensiv)
- Finans (Forsikring: Defensiv/Banker: Cyklisk)
- Teknologi (Cyklisk)
- Cyklisk forbrug (Cyklisk)
- Industri (Cyklisk)
- Materialer/råvarer (Cyklisk).
Værdi- & vækstaktier
Med disse to aktietyper handler det om henholdsvis deres aktuelle pris og potentialet samt indtjeningsgrundlaget i selskaberne bag aktien. Hvilken type, der er mest oplagt for dig som investor, afhænger primært af din tidshorisont. Er du kortsigtet, er det i vækstaktierne, du kan gøre dig størst forhåbninger om at hive et afkast hjem (gennem en dedikeret indsats), hvorimod du som langsigtet investor har tid til at afvente de mere stabile, men potentielt relativt langsommelige, værdiaktiers kursstigning. Uanset om du investerer på kort, mellemlang eller lang sigt, vil en spredning i en eller anden grad på begge typer være mest optimalt. På denne måde fås både det relativt hurtige afkast, som kan give os en succesfølelse i nuet, såvel som det lidt langsommelige, men trygge og stabile afkast. Husk altid, at der følger forhøjet risiko med muligheden for et forhøjet afkast (forhøjet i forhold til det gennemsnitlige afkast på 7 procent).
Værdiaktier: Den pris, vi betaler for værdiaktier, er gerne under eller relativt tæt på den reelle værdi, der ligger i selskabet bag aktien. Selskabets aktier er altså relativt lav prissat i forhold til de aktiver, der ligger i selskabet. I jagten på værdiaktier kan vi kigge efter selskaber, der udbetaler udbytte, har en lav P/E (price-to-earnings ratio) og en lav P/B (price-to-book ratio). Vores forventninger til selskaberne er forholdsvis konservative, og aktierne har potentiale til at stige ved positive nyheder. Ofte er der en grund til selskabernes lavere prisfastsættelse, såsom lav vækst, dårlig ledelse eller dårligere produkter eller markedsposition. Ved køb af disse aktier, skal må så have en forventning om en ændring af selskabets position.
Vækstaktier: En vækstaktie er kendetegnet ved en omsætning og indtjeningsevne, der typisk gennem flere år har outperformet det generelle marked, og der er en forventning om fortsat vækst. I modsætning til værdiaktierne er vi derfor villige til at betale mere for vækstaktierne, end deres bogførte værdi tilsiger dem. Det gør vi, fordi vi håber at være med på den positive vækstrejse, som vi håber, der venter selskabet forude. Fordi vi betaler en merpris for disse aktier i sammenligning med værdiaktierne, er investorerne hurtigere til at hoppe af toget, hvis dårlige nyheder om selskabet kommer frem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke ender lykkeligt for alle vækstaktier på den lange bane.
Opsummering
Der er fem forskellige måder, du kan sprede dine investeringer på inden for investering i aktier: selskabstørrelse, geografi, sektor, defensiv/cyklisk og værdi/vækst. Alle valg, du træffer, trækker din portefølje (din samlede beholdning af værdipapirer) mod enten mere stabilitet eller mere risiko. Hvis du ikke har tid eller lyst til at følge meget med i dine investeringer, er det muligt, at fonde, hvor andre har sammensat en gruppe enkeltaktier, er mere attraktivt for dig.
Videre læring
Kender du vores podcast ’Vild med aktier’? Hver uge kommer vi med en ny episode, og emnerne er mange og forskelligartede under paraplyen investering. Du kan også følge med på Instagram og Facebook eller se vores mange videoer på vores YouTube-kanal. Hvis du vil have al vores nyeste content tilsendt helt automatisk, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
Disclaimer
Dette er markedsføringsmateriale. Artiklen er alene ment som generel information og udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge nogle produkter eller ydelser, ligesom den ikke skal betragtes som investeringsrådgivning. Alle tal er baseret på historiske afkast. Historiske resultater er ingen indikation for fremtidigt afkast, ligesom afkast kan øges eller mindskes på grund af udsving i valutakurserne. Prospekt og dokument med central investorinformation er tilgængelig på www.cww.dk. Artiklen er produceret af C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S for Investeringsforeningen C WorldWide.
13. september 2023
