Beskatning af investeringer og generel dansk skat kan føles som en jungle at navigere i, især når man er ny på aktiemarkedet.
Beskatning af investeringer og generel dansk skat kan føles som en jungle at navigere i, især når man er ny på aktiemarkedet. Men kort fortalt kan investeringer i værdipapirer beskattes som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst og efter enten lagerprincippet eller realisationsprincippet. Dertil kommer beskatning af udbytte. Kompleksitetsniveauet giver mange af os lyst til enten at lade opsparingen stå kontant, alternativt investere og lukke øjnene for “det med skat” og håbe på det bedste.
Vi bliver alle sammen i tvivl en gang imellem, og derfor har vi lavet denne oversigt, hvor beskatningen forklares bedst muligt. Når du har læst den, skulle det hele gerne give bedre mening. Først en oversigt over hvad de forskellige “begreber” dækker over, og herefter et overblik over hvad pejlemærket kan være for beskatning af forskellige værdipapirer.
Vær opmærksom på, at hvor der er regler, er der også ofte undtagelser, hvorfor der kan være undtagelser til det skrevne.
Beskatning som aktieindkomst
Skat på enkeltaktier
Når vi køber og sælger aktier med gevinst eller modtager udbytte bliver vi beskattet med 27 procent af de første 58.900 kroner (2023-tal), og al gevinst herover beskattes derefter med 42 procent. Hvis vi har en ægtefælle, der ikke investerer i aktier, får vi automatisk deres “lav-beskatningsbeløb” på 58.900 kroner til deling, hvorfor vi først betaler 42 procent i skat efter en gevinst på over 117.800 kroner. De 58.900 kroner kaldes i øvrigt for progressionsgrænsen. Grænsen justeres årligt, og i 2022 var den eksempelvis på 57.200 kroner og i 2021 på 56.500 kroner.
Skat på fonde, der indeholder over 50 procent aktier og betaler udbytte
Det samme gør sig gældende for gevinst, der opnås på handel med fondsbeviser fra aktiebaserede fonde, dvs. fonde, der indeholder over 50 procent aktier samt betaler udbytte i forbindelse med fondens generalforsamling.
Skat på akkumulerende fonde og ETF’er, der figurerer på Skats positivliste
Også akkumulerende fonde samt ETF’er (internationalt handlede fonde), der figurerer på Skats “positivliste”, beskattes som aktieindkomst efter ovenstående procedure.
Forklaring: Loven for beskatning af ETF’er og akkumulerende fonde, der indeholder over 50 procent aktier, blev ændret i 2019, og denne ændring trådte i kraft i 2020. Disse fonde kan søge om at blive beskattet som aktieindkomst fremfor kapitalindkomst. Hvis de gør det og får accept på dette, figurerer de på denne liste fra Skat, som ofte refereres til som “positivlisten”: liste fra skattestyrelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at akkumulerende fonde og ETF’er på listen stadig bliver beskattet efter lagerprincippet, hvilket betyder, at vi hvert år skal betale skat af vores gevinst eller tab, selvom vi ikke har solgt.
Fradrag
Fradrag på aktietab følger samme vilkår, det vil sige 27 procent ned til minus 58.900 kroner, og derefter er dit fradrag på 42 procent. Hvis man ikke udnytter sit fradrag i indeværende år, så kan man benytte det i senere år.
Indberetning til Skat
Hvis vi investerer via en traditionel dansk bank såvel som de danske onlinebørsmæglere, indberetter de oplysninger om gevinster og tab til skat på vores vegne.
Beskatning som kapitalindkomst
Obligationer
Når vi køber obligationer og modtager renteafkast på dem samt sælger obligationer med en kursgevinst, bliver vi beskattet med 36-42 (+ kirkeskat) procent. Præcis hvilken skattesats, vi betaler, afhænger af vores samlede kapitalindkomstregnskab.
Skat på fonde, der indeholder over 50 procent obligationer
Det samme gør sig gældende for gevinst, der opnås på handel med fondsbeviser fra obligationsbaserede fonde, dvs. fonde, der indeholder over 50 procent obligationer.
Skat på akkumulerende fonde og ETF’er, der ikke figurerer på Skats positivliste
Også akkumulerende fonde samt ETF’er (internationalt handlede fonde), der ikke figurerer på Skats “positivliste”, beskattes som kapitalindkomst efter ovenstående procedure.
Fradrag
Tab på obligationer kan fradrages med 26-33 procent. Hvis man ikke udnytter sit fradrag i indeværende år, kan man benytte det i senere år.
Bagatelgrænse
Hvis din gevinst er under 2.000 kroner, er den skattefri, idet der er en bagatelgrænse for opkrævning af skat i forbindelse med nævnte værdipapirer. Lige så snart du kommer over grænsen, beskattes du dog af hele beløbet.
Beskatning efter realisationsprincippet
Når vi beskattes efter realisationsprincippet, betyder det, at vi først skal svare skat ved salg af vores værdipapirer. Uanset hvor længe vi ejer dem.
Enkeltaktier, danske udbyttebetalende, aktiebaserede fonde/afdelinger samt obligationer beskattes som udgangspunkt efter realisationsprincippet.
Beskatning efter lagerprincippet
Beskatning efter lagerprincippet betyder, at beskatningen sker årligt af både realiserede og ikke-realiserede gevinster. Det vil sige, at vi skal betale skat af afkast, vi endnu ikke har realiseret (hvor vi ikke har solgt ud af vores investering og “indkasseret” gevinsten), men samtidig også at tab kan tages med videre til næste år, ligesom det i øvrigt gælder investeringer solgt med tab.
Akkumulerende fonde samt ETF’er beskattes efter lagerprincippet (med få undtagelser).
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad dette betyder for os og vores økonomi i praksis. Hvis du fx placerer hele din samlede opsparing i denne type værdipapirer, har du ikke nogen penge at betale en skatteregning for, medmindre du sælger nogle fondsbeviser i de respektive ETF’er/akkumulerende fonde.
Vores pension beskattes i øvrigt også efter lagerprincippet, PAL-skatten. Her dog med en skatteprocent på 15,3 procent (2020).
Skat på udbytte
Skat på udbytte, udbytteskat, hedder også kildeskat. Kildeskat er det, der tilbageholdes direkte ved “kilden”, som er selskabet. I Danmark er skatten på udbytte 27 procent. Den samlede udbytteskat kan dog godt ende med at være 42 procent. Det afhænger af, hvorvidt vi er kommet over progressionsgrænsen på 58.900 kroner (2023-tal) med den samlede realiserede gevinst på positivt afkast ved kursstigning samt udbytte. I så fald skal vi selv indberette de resterende 15 procent(point).
Har vi aktier i et selskab, der ligger i Danmark, tilbageholder selskabet selv 27 procent af udbyttet. Hvis vi bor i Danmark og udelukkende handler aktier fra selskaber placeret i Danmark, skal vi ikke foretage os noget. Vi skal kun foretage os noget, hvis vi har realiseret gevinst på aktiestigning samt har fået udbetalt udbytte i en størrelsesorden, der samlet set overstiger progressionsgrænsen på 58.900 kroner (2023-tal).
Dobbeltbeskatning
Samme forhold som beskrevet ovenfor gør sig gældende ved udbytter fra udenlandske selskaber. Det betyder, at et udenlandsk selskab tilbageholder udbytteskatten gældende for det respektive land, mens vi stadig beskattes med enten 27 eller 42 procent på årsopgørelsen, når udbyttet lander hos os i Danmark.
Dette resulterer i potentiel dobbeltbeskatning. For at imødekomme denne udfordring har en række lande, inklusive Danmark, indgået en overenskomst (dobbeltbeskatningsoverenskomsten). Som udgangspunkt skal den medvirke til, at ingen skal betale mere end 15 procent kildeskat i selskabets hjemland. De penge kan til gengæld fratrækkes i forbindelse med dansk skat.
Er vi endt med at betale/blive trukket for meget i skat, kan vi ansøge om at få den overskydende skat retur. Dette er dog ikke nødvendigvis attraktivt, idet processen er lidt besværlig:
Man skal kunne dokumentere at have modtaget udbyttet, fremskaffe samt udfylde et dokument med henblik på refusion af udbytteskat. Derefter skal man indsende begge dele til Skat, som skal bekræfte, at både bopæl og skattepligt var dansk på tidspunktet for modtagelse af udbyttet. Derefter skal man afvente svar fra Skat, og fremsende al dokumentation til det land, hvorfra der søges refusion af udbytteskat. Til sidst skal man afvente refusion af udbytteskat.
Som privat investor kan vi overveje, om det er tiden værd, eller om man i stedet skal holde sig til at købe udbyttebetalende aktier fra selskaber, der holder til i de lande, hvor kildeskatten ikke overstiger 15 procent. I så fald undgår vi at skulle gennemgå hele refusionsansøgningsprocessen. Et eksempel på et land, der ikke opkræver kildeskat på udbytte, er Irland. Eksempler på lande, der kun opkræver 15 procent kildeskat på udbytte, er Norge, Canada og USA.
Alternativt kan man affinde sig med, at man potentielt betaler lidt for meget i skat på visse udbytter.
Beskatning på aktiesparekontoen
Der gælder andre skatteregler for den depottype, der kaldes aktiesparekontoen end de ovenfor nævnte. Aktiesparekontoen har en beløbsgrænse på 106.600 kroner (2023-tal). På aktiesparekontoen beskattes alle investeringer, uanset om det er enkeltaktier eller aktiebaserede ETF’er/fonde, med 17 procent efter lagerprincippet.
Kort fortalt
- Enkeltaktier: aktieindkomst efter realisationsprincippet
- Obligationer: kapitalindkomst efter realisationsprincippet
- Dansk forvaltede udbyttebetalende, aktiebaserede fonde: aktieindkomst efter realisationsprincippet
- Dansk forvaltede akkumulerende, aktiebaserede fonde (der ikke figurerer på Skats “positivliste”): kapitalindkomst efter lagerprincippet
- Dansk forvaltede akkumulerende, aktiebaserede fonde (der figurerer på Skats “positivliste”): aktieindkomst efter lagerprincippet
- Obligationsbaserede fonde: kapitalindkomst efter lagerprincippet
- ETF’er (der ikke figurerer på Skats “positivliste”): kapitalindkomst efter lagerprincippet
- ETF’er (der figurerer på Skats “positivliste”): aktieindkomst efter lagerprincippet.
Ovenstående er vejledende information og vi påtager os ikke ansvaret for at det er opdateret. Du kan eventuelt læse mere i denne skattebrochure.
Opsummering
Vi håber, at du blev lidt klogere på “det med Skat” i denne artikel. Husk at så længe du handler værdipapirer via en dansk børsmægler, uanset om det er hos en traditionel bank eller en onlinebørsmægler, så indberetter de som udgangspunkt al information om dine gevinster og tab til Skat på dine vegne. Eneste undtagelse er, hvis vi handler aktier, der er børsnoteret på minibørser, hvor vi i Danmark har Nasdaq First North samt Spotlight Stock Market. Du kan se, der hvor du handler aktier, hvilken børs dine aktier er børsnoteret på.
Videre læring
Kender du vores podcast ’Vild med aktier’? Hver uge kommer vi med en ny episode, og emnerne er mange og forskelligartede under paraplyen investering. Du kan også følge med på Instagram og Facebook eller se vores mange videoer på vores YouTube-kanal. Hvis du vil have al vores nyeste content tilsendt helt automatisk, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
Disclaimer
Dette er markedsføringsmateriale. Artiklen er alene ment som generel information og udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge nogle produkter eller ydelser, ligesom den ikke skal betragtes som investeringsrådgivning. Alle tal er baseret på historiske afkast. Historiske resultater er ingen indikation for fremtidigt afkast, ligesom afkast kan øges eller mindskes på grund af udsving i valutakurserne. Prospekt og dokument med central investorinformation er tilgængelig på www.cww.dk. Artiklen er produceret af C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S for Investeringsforeningen C WorldWide.
12. september 2023
