Den globale industristruktur har bevæget sig ind i et nyt regime drevet af elektrificering. Kinas industrelle dominans er nu tydelig, særligt ift. batterier og forsyningskæderne inden for elektrificering. Samtidig må vesten, og særligt USA, konstatere, at forsvars- og avancerede industrisystemer fortsat er stærkt afhængige af kinesiske leverandører. Dette skaber en geopolitisk situation, hvor vestens totale afkobling fra Kina er en illusion.
Denne artikel analyserer tre centrale og forbundne temaer: elektrificering som et globalt og strukturelt supertema, Kinas stigende produktionsdominans samt vestens og USAs anerkendelse af afhængigheden af kinesiske forsyningskæder. Disse faktorer skaber tilsammen en strukturel medvind til udvalgte kinesiske industrigiganter samt en lavere geopolitisk risiko, end investorerne tidligere har tillagt kinesiske aktiver.
Elektrificering er et strukturelt supertema
Elektricitet udgør nu cirka 20 pct. af det globale energiforbrug. Dette forventes at stige til ca. 40 pct. frem mod 2050 i takt med at transport, opvarmning og industri elektrificeres. Kunstig intelligens (AI) og datacentre accelererer denne tendens, hvor AI alene ventes at forbruge op mod 10 pct. af det amerikanske elektricitetsforbrug ved udgangen af dette årti.
Denne voldsomme energitransformation støder nu på store udfordringer. Det globale elnet så som transformerstationer og transmissionsledninger blev i vid udstrækning bygget efter Anden Verdenskrig, og vi har underinvesteret gennem mange år. Dette betyder, at der nu er lange leveringstider på f.eks. transformerstationer (2-3 år) og undersøiske kabler (op til 10 år).
Når efterspørgslen stiger kraftigt på elbiler, datacentre, elektrificeret opvarmning og industrielle systemer, kan udbuddet ikke følge med, hvilket resulterer i lange leveringstider, prisstigninger og politisk indgriben. I dette miljø er adgangen til stabil og rigelig elektricitet en konkurrenceparameter. De store teknologivirksomheder etablerer derfor dedikeret kapacitet, herunder atomenergi, for at sikre strøm til deres AI-drevne datacentre.
Kinas batteridominans
I takt med den stigende udbredelse af vedvarende energi, øges behovet for at kunne lagre elektricitet. Lithium-ion-batterier – overvejende LFP (lithiumjernphosphat) – ligner nu den vindende teknologi. I 2024 blev der globalt installeret omkring 1.500 GWh lithium-ion-batterier, hvoraf størstedelen gik til elbiler og en voksende andel til lagring i elnettet. LFP-batteriet kan produceres uden dyre råvarer såsom nikkel eller kobolt. Desuden er sikkerheden høj og batteriet har lang levetid. I Kina, som er 0verdens største EV- og batterimarked, udgør LFP nu over 80 pct. af alle batterier til elbiler. Og vestlige bilproducenter følger nu trop for at reducere omkostningerne. Kinas batteridominans er stor, da landet kontrollerer hovedparten af verdens produktion af katodematerialer og stort set har monopol på anoder, separatorer og elektrolytter. Resultatet er, at selv batterier, der samles i Europa eller USA, i praksis er baseret på kinesiske materialer. Med andre ord leder forsyningskædens arterier tilbage til Kina.
Desuden forstærker strukturelle omkostningsfordele Kinas dominans. Kapitalomkostningerne ved at etablere en gigafabrik i Kina er ca. halveret ift. en tilsvarende i vesten. Hertil er arbejdskraft og elektricitet væsentligt billigere, hvilket giver de kinesiske producenter en vedvarende omkostningsfordel. Dette er forklaringen på, at Kina producerer LFP-celler til cirka 50USD/kWh, mens produktionsomkostningen er omkring 90-100 USD/kWh i vesten.
På selskabsniveau kontrollerer CATL og BYD omkring to tredjedele af Kinas batterikapacitet, og deres skala styrker førerskabet yderligere. Den stærke indenlandske efterspørgsel og det tætte system af underleverandører muliggør massive investeringer i forskning og udvikling samt udbygning af yderligere kapacitet. Dette skaber en positive spiral af omkostningsreduktioner og fortsatte teknologiske fremskridt.
Vestens accept af kinesisk afhængighed
Kina er i dag verdens eneste reelle “elektrostat”, hvor over 30 pct. energiforbruget er elektrisk. Kina er globalt førende inden for elbiler, batterier, solenergi, højhastighedstog, robotter og droner.
Hvis nogen sektor burde være isoleret fra kinesisk afhængighed, er det forsvaret. Virkeligheden er det modsatte. Amerikanske forsvarsvirksomheder har åbent erkendt, at USA ikke kan gøre sig uafhængig af Kina. Dette skyldes, at over 95 pct. af sjældne jordarter forarbejdes i Kina, og disse materialer er uundværlige komponenter i alt fra F-35-fly og atomubåde til smartphones og MR-scannere.
Hundredvis af kinesiske virksomheder er i dag underleverandører af uundværlige komponenter til amerikanske våbensystemer, software, sensorer og testudstyr. Samtidig har Kina indført eksportkontrol på strategiske materialer som gallium og germanium, hvilket illustrerer landets afgørende rolle – en position, der i stigende grad også bruges som politisk løftestang.
Den vestlige og særligt den amerikanske politiske doktrin er derfor skiftet fra afkobling til strategisk risikominimering. Forsvars- og industrivirksomheder forsøger at etablere sekundære leverandørkæder, opbygger lagre og tilpasser deres kommunikation til den politiske dagsorden, men er dog tvunget til at opretholde tætte operationelle relationer til Kina.
Denne afhængighed reducerer samtidigt risikoen ved investering i kinesiske aktiver kraftigt, idet eventuelle vestlige sanktioner mod Kina vil lamme den vestlige forsvarsindustri, elektronikvirksomheder og hele energiomstillingen.
En ny strategisk virkelighed
Der eksisterer en voksende kløft mellem det politiske narrativ og den industrielle virkelighed. Elektrificering og AI driver strukturel efterspørgsel efter elektricitet og skaber samtidig et behov for udbygning af elnettet og energilagring. Kina har i dag verdens mest komplette og omkostningseffektive økosystem til denne nye industrielle æra. De vestlige bestræbelser på at hjemtage produktion vil fortsætte, men samtidig har USA og vesten stiltiende accepteret, at forsvar og højteknologi er afhængige af Kina. Disse udviklingstendenser er selvforstærkende og cementerer Kinas centrale position.
Det mest sandsynlige scenarie over det kommende årti er derfor ikke, at de førende kinesiske virksomheder isoleres, men at de bliver markant større. For investorer, der tænker strukturelt frem for cyklisk, er der et attraktivt langsigtet potentiale i kinesiske virksomheder (og i bredere forstand emerging markets-virksomheder) med eksponering mod elektrificering, batteriteknologi og kritiske materialer.
Læs en mere uddybende analyse om Kinas industrielle forspring og illusionen om vestlig uafhængighed i vores engelsksprogede whitepaper Manufacturing dominance and the illusion of Western de-risking.
C WorldWide er investeret i selskaberne CATL og BYD via forskellige fonde.
