Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Ved at klikke OK accepterer du vores cookies til statistik. Du kan sige nej tak til statistikcookies ved at klikke her. Læs mere om vores cookiepolitik.OK

Novo Nordisks revolutionerende molekyle

Se PDF

Nøgleindsigt
For et par år siden udtalte daværende direktør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, i følge Børsen, 5. dec 2019, Mads Krogsgaard Thomsen, i et ”Healthcare Seminar”, at Novo Nordisks molekyle semaglutid ville blive det bedst sælgende lægemiddel nogensinde. Molekylet, der naturligt forekommer i tarmene, bliver brugt til både behandling af diabetes, fedme, muligvis hjertekarsygdomme, kroniske nyresygdomme, NASH (dvs. ikke alkoholisk fedtlever) og Alzheimersdemens. Dette rejser naturligt spørgsmål om, hvordan semaglutid blev udviklet og hvilke selskaber, der forsker inden for disse nye GLP-1-molekyler. Dette ser vi nærmere på her.

GLP-1-semaglutid blev udviklet til diabetesbehandling i 1986 af afdelingen for endokrinologisk forskning ved Panum Instituttet i København. GLP-1-hormonet øger insulinproduktionen og reducerer udskillelsen af glucagon, hvilket nedbringer blodsukkeret, jf. figur 1 (se PDF). Ikke mindst virker GLP-1 appetithæmmende, hvilket er en banebrydende opdagelse inden for diabetesbehandling. Novo Nordisk begyndte at integrere denne viden og udviklede produkter som Victoza og Ozempic til diabetesbehandling samt de nylige Saxenda og Wegovy til behandling af svær overvægt.

GLP-1’s rolle i diabetesbehandling og appetitregulering er efterhånden velkendt, men GLP-1 har stadig stort potentiale til at behandle forskellige betændelsestilstande i kroppen. I august 2023 fik vi resultaterne fra det såkaldte SELECT-studie – det største kliniske studie, Novo Nordisk har udført. SELECT-studiet var designet til at vise, at semaglutid, udover at føre til vægttab, kan forebygge hjerteanfald og slagtilfælde hos eksisterende hjertepatienter. SELECT-studiet var en succes, da det viste en samlet reduktion på 20 pct. i hjertestop og slagtilfælde sammenlignet med placebo. Detaljerne blev offentliggjort på “The American Heart Association’s”-konference den 11-13 november 2023 og viste, at semaglutids forebyggende natur over for betændelsestilstande i kroppen er grunden til de gode data i SELECT-studiet.

I begyndelsen af oktober 2023 valgte Novo Nordisk hertil at stoppe kliniske forsøg inden for diabetes og kronisk syge nyrepatienter, da forsøget allerede viste signifikante resultater, der tydede på, at GLP-1 har antiinflammatoriske genskaber. Et andet spændende aspekt ved Novo Nordisks GLP-1-molekyle er selskabets kliniske forsøg rettet mod forebyggelse af Alzheimer-demens. Disse resultater forventes i første halvdel af 2025.

Victoza, Novo-Nordisks 1. generationsprodukt til diabetesbehandling, blev godkendt i USA i januar 2010, mens konkurrenten Eli Lilly fik godkendt selskabets produkt i november 2014. Novo Nordisk fik godkendt 2. generationsproduktet, Ozempic, i december 2017, mens Eli Lilly fik selskabets 2. generationsprodukt Mounjaro godkendt i maj 2022.

Selvom GLP-1 har været på markedet i snart 14 år, udgør det stadig en lille andel af det totale marked for diabetesprodukter målt i antal recepter, jf. figur 2 (se PDF). Hvis man vægter ud fra omkostningerne, har GLP-1-lægemidlerne en markedsandel på knap 50 pct. Den lave andel af GLP-1-recepter viser det store potentiale i det traditionelle diabetesmarked, da det lave antal recepter skyldes den meget høje pris på GLP-1-lægemidler ift. traditionelle behandlingsmetoder. Ideelt set ville GLP-1 have en større markedsandel, hvis prisen ikke var afgørende.


WHO taler om en fedme-pandemi
I 2020 konkluderede WHO (World Health Organization), at antallet af voksne med overvægt globalt var 2,1 mia., og heraf var ca. 764 mio. svært overvægtige. Blandt børn og teenagere steg andelen af overvægtige/svært overvægtige fra 4 pct. i 1975 til 20 pct. i 2020. Denne udvikling øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, led-relaterede sygdomme, f.eks. slidgigt og visse kræftformer, jf. figur 3 (se PDF).

Fedmerelaterede sygdomme udgør en betydelig udfordring for både den enkelte og samfundet. En undersøgelse fra det amerikanske Milken Institute i 2018 konkluderede, at de samlede omkostninger i USA til behandling samt tabt produktivitet oversteg USD 1.700 mia. årligt, svarerende til 9,3 pct. af BNP. Selvom der ikke findes en tilsvarende analyse for Danmark, forventes omkostningerne dog at være betydeligt lavere, da fedmeepidemien er mindre udbredt her.

Der er et stort, udækket behov for et slankepræparat uden bivirkninger. Novo Nordisk er i øjeblikket det eneste selskab med godkendte præparater til behandling af svær overvægt, herunder Saxenda og Wegovy. Eli Lillys produkt, Mounjaro, blev godkendt til forebyggelse af fedme i november 2023 under navnet Zepbound i USA og forventes lanceret i starten af 2024. Saxenda giver et gennemsnitligt vægttab på 6-7 pct. efter et år og skal tages hver dag med en injektionssprøjte. Wegovy resulterer i et gennemsnitlig vægttab efter et år på 17 pct. og skal tages med en injektionssprøjte én gang om ugen. Zepbound giver et gennemsnitligt vægttab på 20 pct. efter et år og skal ligeledes tages med en injektionssprøjte én gang om
ugen.

Både Novo-Nordisk og Eli Lilly er blevet overraskede over den store efterspørgsel efter deres GLP-1 produkter til behandling af fedme, da efterspørgslen langt har oversteget de mest optimistiske scenarier, hvorfor begge selskaber har været ramt af kapacitetsudfordringer. Novo Nordisks Wegovy er af samme årsag kun på markedet i fem lande. I Danmark, hvor Wegovy blev lanceret i december 2022, er der i september 2023 ca. 70.700 patienter, der selv betaler for behandlingen. I Danmark har i alt 950.000 personer et BMI over 30. Wegovy har således opnået en markedsandel på knap 7,4 pct. efter 10 måneder på markedet – og dette trods prisen for den høje dosis er knap 27.000 kr. årligt. Kapacitetsudfordringerne har fået Novo Nordisk til at udskyde en del af den europæiske lancering, og Eli Lilly har samme udfordringer med kapaciteten som Novo Nordisk.

Novo Nordisk og Eli Lilly er ikke de eneste selskaber, som har opdaget det store potentiale i GLP-1. Udover Novo Nordisk og Eli Lilly er der 25 andre selskaber med forskningsprojekter inden for GLP-1. Vi tror, at markedet frem til år 2030 bliver delt mellem Novo Nordisk og Eli Lilly. Novo Nordisk kommer desuden med et 3. generationspræparat til behandling af fedme, CagriSema i 2. halvdel af 2025. Det er semaglutid kombineret med et andet hormon, Amylin. Det forventede vægttab er 25-27 pct. efter et år, og produktets patentbeskyttelse bliver forlænget fra 2031 til 2037. Eli Lilly planlægger at lancere selskabets 3. generations fedmepræparat, Retatruide, hvor det forventede vægttab er omkring 25-30 pct. Dette produkt forventes godkendt i 2026. Endelig har Eli Lilly et pillepræparat, Orforglipon, hvor det forventede gennemsnitlige vægttab efter et år vil være ca. 25-30 pct. Produktet forventes godkendt i 2026. Selskabet Zealand/Boehringer har også et 3. generations GLP-1/Glucagonpræparat til behandling af fedme med en forventet godkendelse i 2027 og med et forventet vægttab på ca. 20-25 pct.

Mads Krogsgaard Thomsen kan have ret i sin forudsigelse om semaglutid som det bedst sælgende molekyle nogensinde, i følge Børsen, 5. dec 2019. Dog stiger konkurrencen i GLP-1-markedet i takt med omfanget af de forskellige sygdomme, som GLP-1 kan bekæmpe. Potentialet er massivt, hvorfor konkurrencen også bliver hårdere, og således kommer semaglutid måske heller ikke til at være det bedst sælgende medikament nogensinde.