Indonesien – En strukturel historie med et mindre politisk bump

Se PDF

Indtryk fra Indonesien

• Vores nylige besøg i Indonesien efterlod os positivt over­rasket over den bemærkelsesværdige økonomiske ud­vikling, der finder sted i landet.

• Fortsatte strukturelle reformer og gunstig demo­grafi gør Indonesien til et attraktivt langsigtet investerings­mål.

• Selvom globale rentestigninger skaber visse u­sikkerheder, har Indonesien formået at holde in­flationen under kontrol.

• Indonesiens store befolkning på 300 millioner, hvoraf en betydelig del er i arbejdsstyrken, udgør et lovende marked for virksomheder i fremtiden.

“Kylling- og abeøkonomi”. Sådan beskrev en højtstående indonesisk regerings­embedsmand Indonesiens økonomiske model, på en nyligt afsluttet investorkonference i Bangkok før præsident Joko Widodo (også kaldet Jokowi) kom til magten. Kyllingen bruger sit næb til at grave kornet op af jorden, mens aben blot plukker den ønskede frugt. Indonesien blev opfattet som et land, der i høj grad udgravede sine naturressourcer uden nogen form for øget merværdi. Landet har både været rigeligt velsignet med store mængder af reserver af hårde råvarer, mens det tropiske vejr har gjort det til en stor eksportør af forskellige bløde råvarer. Historisk set har dette imidlertid ikke ført til nogen større udvikling eller vækst i mere værdiskabende industrier højere oppe i værdikæden. Et af Jokowi-regeringens vigtigste fokusområder har været at ændre denne udvikling.

Indonesien er i besiddelse af store nikkelreserver og andre vigtige grund­metaller og har besluttet at ville være førende i kapløbet om at producere elbiler ved at etablere et omfattende økosystem til produktion af køretøjer. Som et første tegn på succes har to bilproducenter, nemlig Hyundai og Wuling Motors, allerede etableret deres elbilproduktion i landet (Vi havde lejlighed til at besøge førstnævnte under vores seneste besøg). I 2022 modtog Indonesien i omegnen af 43 mia. USD i udenlandske investeringer, en stigning på 44 pct. siden 2021, hvor metal-, maskin- og udstyrsindustrien tegner sig for næsten halvdelen af de udenlandske investeringer. Der bliver opført smelteværker tre steder, og der udvikles vandkraftværker. Selv om noget af dette kan forurene, har Indonesien et mål om at være CO2-neutrale i 2060. Dette betyder strenge miljø- og energimål for disse projekter.

Med støtte fra forskellige økonomiske reformer under præsident Jokowi har Indonesien været en af verdens hurtigst voksende økonomier og har oplevet den hurtigste vækst i ASEAN-regionen de seneste par år. Som det fjerde mest folkerige land med en gennemsnitsalder på omkring 30 år vil landet nyde godt af en gunstig demografisk udvikling indtil midten af næste årti. Det vil understøtte væksten.

Widodo-økonomien
Præsident Jokowi anses for at være den mest populære leder, landet har set, fordi han har sat store ambitiøse planer i værk for landets vækst på trods af, at mange kritikere i begyndelsen tvivlede på resultaterne. Disse blev almindeligt kendt som “Widodo-økonomien”. Inden for de første 100 dage af hans første embedsperiode, der begyndte i 2014, lykkedes det Jokowi-regeringen at reformere brændstofsubsidierne og det sociale bistands­program og at lempe investeringslicenserne uden at belaste dem med nye re­striktive regler. Derudover er der sket en konsolidering af ministerier for at fjerne u­produktive afdelinger i regeringen.

Udviklingen af infrastrukturen har været en af Jokowi-regeringens største fremstød. Med et investeringsprogram på over 300 mia. USD var det et ambitiøst mål. Nogle af projekterne er afsluttet, mens flere andre fortsat er under udvikling. Blandt de skelsættende projekter har været højhastighedsbanen mellem Jakarta og Bandung og etableringen af den nye nationale hovedstad Nusantara. Disse synlige fremskridt har understøttet præsident Jokowis stigende popularitet, som i øjeblikket ligger på 76 (en stigning på 13 procentpoint siden september 2022).

Tre heste i løbet bliver sandsynligvis til to
Selv om indoneserne er glade for præsident Jokowi, er det ifølge landets for­fatning ikke muligt for ham at stille op til en tredje periode. Ved det kommende valg i 2024 vil der sandsynligvis være tre kandidater til præsidentposten – nemlig Ganjar Pranowo, Anies Baswedan og Prabowo Subianto.

Ganjar, der i øjeblikket er guvernør i Centraljava, anses for at være den tætteste afløser for præsident Jokowi i betragtning af hans resultater som en dygtig administrator under hans guvernørembede. Ligesom Jokowi an­ses han også for at være en sekulær moderat og får derfor ikke støtte fra de religiøse partier. I et land med over 17.000 øer spiller den største ø Java en central rolle i indonesisk politik, da den tegner sig for over halvdelen af landets be­folkning. Derfor er Ganjars javanesiske identitet en vigtig fordel. Marked­erne vil sandsynligvis foretrække en sejr til Ganjar, da det kan indebære en fortsættelse af Jokowis eksisterende reformistiske dagsorden.

Anies, der er tidligere guvernør i Jakarta, er sandsynligvis den største ud­fordrer til Ganjar med støtte fra de religiøse partier. I tiden op til valget er der risiko for, at konflikterne mellem islamister og pluralistiske grupper vil blusse op. I sin tid som guvernør i Jakarta blev Anies indblandet i en kontrovers om et vigtigt indvindingsprojekt i Nordjakarta, hvilket førte til, at projektet blev stoppet. Derfor vil markederne og erhvervslivet måske se på hans udnævnelse med større skepsis.

Prabowo, der er forsvarsminister og tidligere militærgeneral, er den sand­synlige tredje kandidat, hvis det skulle ende med en trekamp. Vores møder med nogle af de førende politiske eksperter tyder på, at Prabowo på grund af sine helbredsproblemer og et valgprogram meget lig Ganjars kan blive nødt til at trække sig. Eksperter fortæller os dog også, at en trekamp vil hjælpe Ganjar med at sikre sig en sejr, mens en tokamp kan hjælpe Anies, da han vil sikre sig de marginale Prabowo-tilhængere.

Mudret politik men klare økonomiske prioriteter
Vi tror, at der er god sandsynlighed, at den nuværende progressive øko­nomiske dagsorden fortsætter uanset valgresultatet, selv om indonesisk politik lige nu kan virke mudret. Hvis man ser bort fra valgretorikken, mener eksperterne, at der er større overensstemmelse om den vækstorienterede økonomiske dagsorden blandt de tre største kandidater. Det er usandsynligt, at en sejr til Anies vil afspore den økonomiske dagsorden, som præsident Jokowi har sat, mens en sejr til Ganjar sandsynligvis vil føre den endnu videre.

Økonomiske fremtidsudsigter
Indonesiens langsigtede vækstudsigter er understøttet af strukturreformerne og en gunstig demografisk profil.

Indonesien er et af de største lande i verden med en befolkning på 300 mio. mennesker, hvoraf ca. halvdelen er i arbejdsstyrken. Blot 20 mio. arbejder i den formelle sektor, hvilket har ført til en stor uformel økonomi med over 60 mio. ultrasmå virksomheder, der tegner sig for 60 pct. af landets BNP. Dette har resulteret i en lav udbredelse af finansielle tjenester, og regeringen har planer om at øge udbredelsen fra 76 pct. til 90 pct. gennem forskellige industrielle og politiske initiativer. De stigende globale renter skaber dog usikkerhed, selv om Indonesien har formået at holde inflationen pænt under kontrol. De seneste tendenser tyder på, at inflationen har nået sit højdepunkt, og runden med renteforhøjelser i landet er ved at være slut. Derudover har Indonesien haft held med at reducere risikoen for finansielle overraskelser udefra ved at mindske sin afhængighed af udlandslån.

En stabil økonomi har øget forbrugertilliden og resulteret i en bredt funderet forbrugsvækst. På vores møder blev det også fremhævet, at dette har betydet en nylig fremgang i efterspørgslen på ejendomme og biler. Investeringerne vil dog muligvis først komme rigtig i gang igen, når valgkampen er overstået til næste år.

Fra et langsigtet perspektiv har Indonesien en gunstig position i en stadig mere multipolær verden og vil sandsynligvis nyde godt af investeringer fra både lande/selskaber, der ønsker at afhængigheden af Kina, samt kinesiske selskaber der søger at udvide deres geografiske fodaftryk. Også i sikkerhedsmæssig henseende er regionen fortsat overvejende stabil og vigtig for den globale handel.

Vi ser således, at Indonesien fortsat vil være det hurtigst voksende land, ikke blot i regionen, men også blandt de største globale økonomier på over 1 billion USD.