Ordbog

1   A   B   C   D   E   F   G   H   I   K   L   N   O   P   R   S   U   V  

100.000 kroners grænsen

En grænse for, hvor meget man kan eje for frie midler i børsnoterede aktier og investeringsforeningsandele, såfremt en kursgevinst ønskes realiseret skattefrit efter 3 års ejertid. Populært omtales denne skattefrie grænse som 100.000 kroners grænsen. Man skal måle, om man er over grænsen hver den 31. december og før hvert salg og efter hvert køb. Overskrides beløbsgrænsen, bortfalder skattefriheden på hele beholdningen, og skattefrihed kan først opnås igen, hvis grænseværdien ikke overskrides i endnu 3 år. Grænsen reguleres hvert år. For 2003 er grænsen fastsat til 129.500 kr., for ægtefæller 258.900 kr. Denne regel gælder for almindelig opsparing og for salg af aktier og investeringsforeningsandele ejet i mere end tre år. Pensionsmidler tæller ikke med i opgørelsen. For god ordens skyld skal det oplyses, at unoterede investeringsforeningsandele ikke er omfattet af 100.000 kroners grænsen.

Administrationsomkostninger

De omkostninger, der er ved at drive en investeringsforening. Administrationsomkostninger kan opdeles i afdelingsdirekte og fællesomkostninger.

Administrationsselskab

Foreningen kan overlade den daglige ledelse og administration til et af Finanstilsynet godkendt administrationsselskab, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af administrationsselskabets direktør. Administrationsselskabet må ikke drive anden virksomhed end administration af investeringsforeninger og specialforeninger.

Afdelingsdirekte omkostninger

De omkostninger, der vedrører og kan henføres til den enkelte afdeling, f.eks. gebyrer til depotselskabet.

Afkast

Resultatet af investeringerne. Når investeringsforeningers afkast bliver beregnet, gøres dette udfra udviklingen i den indre værdi tillagt eventuelt udbetalt udbytte. Eventuel afvigelser mellem de officielle afkast og medlemmernes egne beregnede afkast kan skyldes at medlemmerne handler på markedskurser, som kun sjældent er identiske med den indre værdi.

Aktie-for-aktie-metoden

Beregningsmetode, som anvendes ved salg af børsnoterede investeringsforeningsandele, der har været ejet i mindre end 3 år. Har man investeringsforeningsandele, som er købt af flere omgange, skal disse ved opgørelse af tab/avance optages til den oprindelige anskaffelsesværdi for hver enkelt post. Det er de først erhvervede investeringsforeningsandele, som anses for de først solgte (FIFO-metoden - First In First Out).

Aktieafdeling

En aktieafdeling er en afdeling af en investeringsforening, der placerer medlemmernes midler i aktier. Disse afdelinger kaldes også for aktiebaserede.

Aktieafkastskat

Afkastet på aktier og visse investeringsforeningsandele i pensionsdepoter, herunder udbytter og kursgevinster, er belagt med aktieafkastskat på 15%.

Aktieindkomst

Udbytter fra aktier og investeringsforeningsandele samt kursavancer fra disse ejet i mere end tre år opgøres som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes i år 2003 med 28%, når beløbet er under 41.100 kr. (for ægtefæller: 82.200 kr.). Aktieindkomst over dette beløb beskattes med 43%.

Aktivtyper

Forskellige værdipapirtyper, fx aktier, obligationer og kontanter.

Andel

Se investeringsforeningsandel.

Børskurs

Kursen på værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs.

Børsnotering

Værdipapirer som f.eks. aktier, obligationer og investeringsforeningsandele kan noteres på en fondsbørs.
En børsnotering sikrer opmærksomhed omkring værdipapiret samt bedre omsættelighed. For investeringsforeninger har dette ikke den store betydning, da en unoteret afdeling/investeringsforening er underlagt de samme regler i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt er under tilsyn af Finanstilsynet på lige fod med en børsnoteret afdeling/investeringsforening.

Cirkulerende andele

Antallet af udstedte andele i den enkelte afdeling.

Depot

Elektronisk opbevaringssted for værdipapirer.

Depotgebyr (foreningens)

Foreningen betaler et depotgebyr til depotselskabet, der dækker opbevaringen af værdipapirerne.

Depotselskab

Det pengeinstitut, der opbevarer foreningens værdipapirer. Depotselskabet skal godkendes af Finanstilsynet og har forskellige forpligtelser over for foreningen.

Emissionskurs

Den højeste kurs, der kan betales for en investeringsforeningsandel. Emissionsprisen fastsættes ved at tillægge emissionsomkostningerne til den indre værdi.

Emissionsomkostninger

Ved en emission udstedes nye andele, som sættes i omløb, dvs. til salg. Ønsker man at købe andele i en eksisterende afdeling, kan foreningen udstede nye andele á 100 kr. Prisen på disse andele (emissionskursen) er den reelle indre værdi med tillæg af udstedelsesudgifterne (emissionsomkostningerne). Forskellen mellem emissionskursen pr. andel og andelens reelle værdi kaldes også emissionstillæg.
Emissionsomkostningerne skal dække de omkostninger, den enkelte afdeling har i forbindelse med udstedelsen af de nye andele samt omkostninger som f.eks. kurtage ved investering af de nye penge, der bliver tilført afdelingen. Eksisterende medlemmer holdes på denne måde skadesløse ved indtræden af nye medlemmer.

Fællesomkostninger

Den del af administrationsomkostningerne, som ikke kan henføres til en bestemt afdeling, f.eks. omkostninger til generalforsamling og trykning af årsrapport.
Fællesomkostningerne fordeles mellem afdelingerne under hensyntagen til både deres investerings- og administrationsmæssige ressourceforbrug i løbet af et regnskabsår og til deres aktiver ved regnskabsårets udløb.

FIFO-metoden

Ved salg opgøres ejertiden generelt efter FIFO-metoden. FIFO står for "First In First Out", hvilket betyder, at hvis man sælger ud af en beholdning, vil man i skattemæssig sammenhæng altid sælge de først anskaffede investeringsforeningsandele først. De først købte andele betragtes dermed som solgt først.

Finanstilsynet

Finanstilsynet er den statslige institution, der fører løbende tilsyn med de finansielle virksomheder og værdipapirmarkedet. Finanstilsynet skal sikre, at hele den finansielle sektor i Danmark, herunder investeringsforeningerne, overholder lovgivningen.
Finanstilsynet kan kontaktes på følgende adresse:
Finanstilsynet
Gl. Kongevej 74 A
1850 Frederiksberg C
Tlf. 33 55 82 82
Fax 33 55 82 00

Frie midler

Opsparing, som ikke er placeret i pensionsdepoter, kaldes for frie midler.

Gearing

Forsøg på forøgelse af afkast gennem investering delvist på grundlag af lånte midler.

Gennemsnitsmetoden

Beregningsmetode, der benyttes ved opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum ved salg af investeringsforeningsandele og aktier ejet i mindst 3 år. Den samlede anskaffelsessum for investeringsforeningsandele i samme afdeling, som stammer fra en beholdning, der ikke er købt på én gang, findes ved at lægge anskaffelsesværdierne sammen i henhold til fondsnotaer på de enkelte køb af investeringsforeningsandelene og herved fås den samlede anskaffelsessum. Dividerer man denne anskaffelsessum med det antal andele, man har i den pågældende afdeling, har man den gennemsnitlige anskaffelsesværdi pr. andel.

Globale aktier

Begrebet "Globale aktier" dækker over aktier i hele verden.

Handelsafvikling

Når der er handlet et værdipapir, skal dette værdipapir afvikles, dvs. at køber og sælger skal udveksle penge og værdipapirer. For at køber og sælger kan nå at få afviklingen til at falde på plads, går der et antal dage mellem handelsdatoen og valørdatoen. På danske værdipapirer vil der normalt være 3 bankdage mellem handels- og valørdato.

Indløsningskurs

Den laveste kurs, der kan fås for en investeringsforeningsandel. Indløsningskursen fastsættes ved at trække indløsningsomkostningerne fra den indre værdi.

Indløsningsomkostninger

Ved en indløsning skal foreningen tilbagekøbe nogle andele og skal i den forbindelse skaffe likviditet til indløsningen, hvilket ofte betyder, at foreningen er nødt til at sælge nogle værdipapirer. I den forbindelse har foreningen nogle omkostninger som f.eks. kurtage ved salg af værdipapirer, som ikke skal belaste de tilbageværende medlemmer i foreningen. Prisen på andelene i forbindelse med indløsning (indløsningskursen) er den reelle indre værdi med fradrag af udgifterne for at skaffe likviditet til indløsningen (indløsningsomkostningerne). Forskellen mellem indløsningskursen pr. andel og andelens reelle værdi kaldes også indløsningsfradrag.

Indre værdi

Den indre værdi opgøres som afdelingens samlede formue delt med antal cirkulerende andele. Den samlede formue opgøres dagligt på basis af børs- og valutakurser på den værdipapirportefølje, afdelingen har investeret i. Den likvide beholdning, renter m.v. tillægges og omkostninger fratrækkes. Den indre værdi vil således altid følge udviklingen på de markeder, afdelingen har investeret i.

Investeringsforeningsafdelinger

En investeringsforening kan være delt op i afdelinger, der investerer i bestemte typer værdipapirer.
Investeringsforeningsandel Betegnelsen investeringsforeningsandele 

Investeringsforeningsandel

Betegnelsen investeringsforeningsandele erstatter det "gamle" begreb investeringsforeningsbeviser som følge af overgangen til elektronisk registrering i Værdipapircentralen. Investeringsforeningsandele er et udtryk for, hvor meget du ejer af den enkelte afdeling svarende til antal stk. på aktier og nominelt beløb på obligationer. Dit bevis for ejerskab af andele er Værdipapircentralens/dit pengeinstituts meddelelse til dig om, at andelene er registreret i Deres depot i dit pengeinstitut.

InvesteringsForeningsRådet

De danske investeringsforeninger er gået sammen i InvesteringsForeningsRådet, der har til formål at fremme danskernes investering i fællesskab, sikre etiske normer for foreningernes virke og samarbejde med de danske myndigheder for at opnå de mest fordelagtige vilkår bl.a. på skatteområdet for medlemmerne.
InvesteringsForeningsRådet står for den kvartalsvise afkaststatistik, der fair og korrekt sammenligner resultaterne i det store antal afdelinger, til gavn for nuværende men måske nok især kommende investeringsforeningsandelsejere.
De kan kontakte InvesteringsForeningsRådet ved at ringe, faxe eller skrive til:
InvesteringsForeningsRådet
Nyropsgade 21, 1780 København V,
Telefon: 33 32 29 81 eller Fax: 33 93 95 06
De kan også få mere information om InvesteringsForeningsRådet på deres hjemmeside på Internettet (www.ifr.dk).

Investeringsselskab

Et investeringsselskab er et aktieselskab, der typisk investerer i værdipapirer og/eller finansielle instrumenter. Der investeres ofte for lånte midler, hvilket indebærer en væsentlig højere risiko end investering i investeringsforeninger, som almindeligvis kun investerer de af medlemmerne indskudte midler.

Kapitalindkomst

Indkomstkategori, som dækker flere former for skattepligtigt afkast fra obligationer, aktier og investeringsforeningsandele, hvor investeringen er foretaget for frie midler. F.eks. renter fra obligationer og kontanter samt avance fra aktier og investeringsforeningsandele ejet i mindre end tre år. Kapitalindkomst beskattes i 2003 med 38 til 59% (ekskl. kirkeskat) og er i øvrigt afhængig af øvrige indkomstforhold, som f.eks. ægtefælles indkomst og bopælskommune.

Lagerprincippet

Beregningsmetode, der medfører, at såvel realiserede som urealiserede avancer og tab skal regnes med i grundlaget for beregning af skat. Metoden benyttes for andele, der indgår i en pensionsopsparing og gælder både for børsnoterede og ikke-børsnoterede aktier og investeringsforeningsandele.

Likvide beholdninger

Den andel af foreningens formue, der ikke er investeret i værdipapirer men som står på en konto i depotselskabet.

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Den danske lov, som regulerer investeringsforeningers og specialforeningers virksomhed.

Næringsbeskattet

Ved begrebet næringsbeskattet i denne forstand forstås en virksomhed, der handler med værdipapirer for egen regning eller som mægler formidler sådanne handler, når der i forbindelse hermed udøves en aktiv indsats i form af annoncering og kundekontakt. Reglen herom findes i kursgevinstbeskatningsloven § 2, stk. 1, litra d samt i § 3.

Nettoefterspørgsel

Der kan både være købere og sælgere af investeringsforeningsandele på et givent tidspunkt. Hvis der er flest købere af investeringsforeningsandele er der nettoefterspørgsel efter andele.

Nettoudbud

Der kan både være købere og sælgere af investeringsforeningsandele på et givent tidspunkt. Hvis der er flest sælgere af investeringsforeningsandele er der nettoudbud af andele.

Notering

Det enkelte medlem kan noteres på navn i foreningens bøger, hvilket sikrer, at der modtages forskellig information fra foreningen, bl.a. indkaldelse til generalforsamling og løbende kvartalsorienteringer. I de fleste investeringsforeninger er det en forudsætning at være navnenoteret medlem for at kunne stemme på generalforsamlingen.

Obligationsafdeling

En obligationsafdeling er en afdeling af en investeringsforening, der placerer medlemmernes midler i obligationer. Disse afdelinger kaldes også for obligationsbaserede.

Officielle afkastberegninger

InvesteringsForeningsRådet står for de månedlige officielle afkastberegninger, der fair og korrekt sammenligner resultaterne i det store antal afdelinger af investeringsforeninger, der findes. Afkastberegningerne er opdelt efter de enkelte afdelingers investeringsområde, således at en fair sammenligning kan foretages af de enkelte afdelinger.

Omkostningsprocent

Omkostningsprocenten indeholder de relevante omkostninger, som investeringsforeningsafdelingen har i forbindelse med eksempelvis administrationsomkostninger og medlemsmateriale. Omkostningsprocenten er opgjort jævnfør de standarder som InvesteringsForeningsRådet anviser. Du kan læse mere på http://ifr.dk/omkostningsstatistik

Pensionsafkastskat

En ny fast skat til afløsning af realrenteafgiften. Pensionsafkastskat opgøres hvert år pr. 30. november og vedrører visse former for pensionsopsparing. Afkast på obligationer og kontanter beskattes med 15% for 2003. Afkast på indeksobligationer udstedt 1. januar 1999 eller senere beskattes på samme måde som almindelige obligationer. Indeksobligationer udstedt før 1. januar 1999 er fritaget for pensionsafkastskat.

Portefølje

En beholdning af værdipapirer.

Porteføljeforvaltere

De personer, der overvåger, analyserer og udvælger værdipapirerne i en portefølje.

Risiko

Er et udtryk for kursudsvingene i en enkelt afdeling. En afdeling med høj risiko er kendetegnet ved, at der kan ske store kursudsving på relativt kort tid.

Risikospredning

Risikoen kan mindskes ved, at investeringerne spredes på flere værdipapirer, hvorved man opnår en risikospredning.

Skattebegunstigede midler

Midler, der f.eks. er indbetalt på et pensionsdepot, (rate- eller kapitalpension) eller på børneopsparingskonti kaldes skattebegunstigede midler, da disse midler behandles specielt i skattelovgivningen modsat frie midler.

Udbytte

Den del af årets resultat, der løbende bliver udbetalt fra investeringsforeningen til medlemmerne, kaldes udbytte.

Udbyttebetalende

En afdeling af en investeringsforening, der udbetaler udbytte til medlemmerne kaldes en udbyttebetalende afdeling.

Udbytteskat

Inden udbyttet udbetales, tilbageholder det pengeinstitut, der afregner udbyttet, en udbytteskat på p.t. 28%, hvis der investeres for frie midler. Udbytteskatten er en foreløbig skat, som endeligt opgøres og afregnes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse.
På obligationsbaserede afdelinger tilbageholdes der ikke udbytteskat.

Unoteret

Værdipapirer der ikke er noteret på en fondsbørs.

Værdipapircentralen

En privat, selvejende institution, der registrerer værdipapirer i Danmark på edb. Tidligere var aktier, obligationer og investeringsforeningsandele fysiske papirer, men i dag er de fleste værdipapirer registeret i Værdipapircentralen og en udskrift fra Værdipapircentralen eller depotudskrifter fra pengeinstituttet bevis for ejerskabet af en aktie, obligation eller investeringsforeningsandel.

Vedtægter

Foreningens vedtægter er det juridiske grundlag for foreningen. Vedtægterne regulerer bl.a. midlernes anbringelse, værdiansættelse af andelene, emission og indløsning, generalforsamling, bestyrelse m.v. En ændring af vedtægterne skal normalt godkendes af generalforsamlingen.