in english   /   kontakt   /   sitemap   /   ordbog   /   print   /   søg
Carnegie WorldWide

Største investeringsforeninger klarer sig middelmådigt

Uddrag fra artikel fra Økonomisk Ugebrev nr. 19: Danmarks største foreninger er dårligst til at holde deres løfter: At slå de aktieindeks, de følger. Særligt landets to største foreninger, Nordea og Danske Invest, ligger langt nede på listen, selv om de sidder med størstedelen af danskernes formue. Carnegie er suveræn vinder.

Investeringsforeningerne har kronede dage, mens danskernes opsparing i pension og frie midler sætter rekorder hvert år. Noget tyder dog på, at danskerne placerer deres penge alle de forkerte steder. De investeringsforeninger, der modtager flest penge, klarer sig nemlig ganske middelmådigt, når man ser på deres evne til at skabe afkast. Danske Invest med over 200 mia. kr. i formue hører til blandt de ringeste foreninger, hvis man ser på evnen til at slå aktiemarkedet. Men foreningen er samtidig den rigeste i Danmark. Omvendt har man 20 procent bedre chance for at slå aktiemarkedet, hvis man investerer i investeringsforeningen Carnegie.

De største og mest magtfulde af foreningerne hører nemlig til blandt dem, der klarer sig ringest herhjemme.

 

  • Fem investeringsafdelinger i Danske Invest har ikke et eneste af de seneste fem år slået det indeks, de følger. Det er kun sket for en afdeling i Nordea Invest.
  • Kun en afdeling i Danske Invest har slået sit indeks hvert eneste af de sidste fem år - ud af 39 målte afdelinger. Nordea Invest har kun et træf ud af 18 afdelinger. Det er omvendt lykkedes for Jyske Invest tre gange.
  • Ser man på, hvor hyppigt foreningerne slår indeksene, kommer Nordea og Danske Invest ind på en sjette- og syvendeplads. Carnegie og Jyske Invest er nummer et og to.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 19 på http://www.ugebrev.dk/.

Det forudsætter abonnement på Økonomisk Ugebrev.

26. maj 2008

Mest valgte

Seneste kvartalsorientering

Læs om investeringerne i afdelingen samt forvalterens forventning- er til fremtiden.

Produkter

Her kan du læse om foreningens investe- ringsprodukter og se afdelingernes afkast.

Investeringsordre

Du kan udfylde investe- ringsordren her på siden, og sende den til din depotbank.

Fakta om Globale Aktier

Faktasiderne giver dig et hurtigt overblik over den enkelte afdeling.