in english   /   kontakt   /   sitemap   /   ordbog   /   print   /   søg
Carnegie WorldWide

Morningstar har kåret Carnegie WorldWide/Globale Aktier til årets bedste globale aktiefond 2008

Morningstar Fund Awards sætter fokus på de 10 bedste fonde og foreninger på det danske marked.

Den absolut største europæiske kategori af fonde er Globale Large Cap aktier, hvor der findes over 2000 fonde med mere end fem års historik. Det er både en meget relevant kategori for investorerne, og som antallet af fonde indikere ligeledes en investeringskategori med stor konkurrence, da der er mange om buddet.

Årets bedste globale aktiefond er Carnegie WorldWide/Globale Aktier. Fonden har en fokuseret portefølje på under 30 aktier og investeringshorisonten er lang. Fonden har blandt andet udmærket sig sidste år ved at klare sig gennem det faldende marked uden at blive trukket ned i samme grad som mange andre globale fonde. Også på længere sigt har fonden leveret solide afkast. Eksempelvis har foreningen en fem stjernet Morningstar Rating på både 3, 5 og 10 års sigt, hvilket betyder at fond har ligget blandt de ti pct. bedste i Europa på alle tre perioder. Til trods for den smalle portefølje med ganske få papirer så er den målte risiko på de historiske afkast kun en anelse over snittet af konkurrenterne.

De øvrige ni investeringskategorier er udvalgt på baggrund af deres relevans for danske private investorer.

Der har været tæt konkurrence i flere kategorier, men der har alligevel været én fond i hver, der specielt har skilt sig ud med flotte præstationer på både det korte og længere sigt. Risikoen i fondene er blevet straffet med hård hånd og derfor er det ikke nødvendigvis de fonde, der har givet de højeste absolutte afkast, som har vundet. Der er ligeledes langt vægt på konsistens i topplaceringerne inden for forskellige afkastperioder og de endelige vindere har således leveret gode præstationer set fra mange vinkler.

Metodik bag kåringen

Fondspris
Bedste fonde er fundet indenfor ti forskellige brede investeringskategorier, som består af Morningstar Kategorier eller grupperinger af sådanne. Kun fonde inden for de ti kategorier er medtaget ligesom det er et krav at fondene har minimum fem års historik og er tilgængelige for private investorer. I beregningerne af vinderne bedømmes afkast på tre forskellige perioder nemlig 1, 3 og 5 år. Herudover inddrages risikoen på henholdsvis 3 og 5 års sigt. I kåringen af årets fond er der lagt størst vægt på det seneste års afkast. Fonde der ikke har ligget over middel i minimum tre ud af de seneste fem kalenderår er taget ud af bedømmelsen. Afkast såvel som risiko er bedømte indenfor selvstændige Morningstar Kategorier ved at se på fondenes relative placering i forhold til de øvrige fonde.

Årets øvrige vindere kan ses på http://www.morningstar.dk/

26. februar 2008

Mest valgte

Seneste kvartalsorientering

Læs om investeringerne i afdelingen samt forvalterens forventning- er til fremtiden.

Produkter

Her kan du læse om foreningens investe- ringsprodukter og se afdelingernes afkast.

Investeringsordre

Du kan udfylde investe- ringsordren her på siden, og sende den til din depotbank.

Fakta om Globale Aktier

Faktasiderne giver dig et hurtigt overblik over den enkelte afdeling.