in english   /   kontakt   /   sitemap   /   ordbog   /   print   /   søg
Carnegie WorldWide

Forhøjede indløsningsfradrag

Forhøjede indløsningsfradrag i afdeling Østeuropa, afdeling Danske Obligationer Privat og afdeling Danske Obligationer Erhverv & Pension.

Foreningens bestyrelse har ekstraordinært besluttet at hæve indløsnings- fradragene i afdeling Østeuropa, afdeling Danske Obligationer Privat og afdeling Danske Obligationer Erhverv & Pension som følge af ekstraordinært store markedsspreads på disse afdelingers investeringer i illikvide papirer. Denne forhøjelse dækker skønnede indirekte handelsomkost- ninger ved eventuelt tvangssalg af disse aktiver og er iværksat for at sikre, at eksisterende og udtrædende investorer behandles ens ved indløsninger.

Nye maksimale indløsningsfradrag for disse 3 afdelinger:

  • Indløsningsfradraget i afdeling Østeuropa er ændret fra 1,4% til 3,5%.
  • Indløsningsfradraget i afdeling Danske Obligationer Privat er ændret fra 1,0% til 4,5%.
  • Indløsningsfradraget i afdeling Danske Obligationer Erhverv & Pension er ændret fra 1,0% til 5,0%. 

De nye indløsningsfradrag indregner en skønnet pris ved et tvangssalg af disse afdelingers illikvide investeringer. For de to obligationsafdelinger drejer det sig om en investering i obligationen Kalvebod Serie 2, og i afdeling Østeuropa drejer det sig om investeringer i East Capital Explorer Financial Fund samt Baltic Property Fund Secura.

Disse nye indløsningspriser afspejler de nuværende markedsvilkår. Hvis markedsvilkårene normaliseres, hvorved de ekstraordinære indløsnings- fradrag vil kunne reduceres, vil foreningen opdatere medlemmerne om dette på foreningens hjemmeside.

Foreningens bestyrelse har samtidig med denne forhøjelse af indløsnings- fradragene besluttet, at medlemmerne i disse tre afdelinger ved et eventuelt ønske om indløsning skal tilbydes mulighed for at modtage en kombination af kontanter og deres pro rata andel af disse illikvide investeringer. Herved kan medlemmerne undgå de nye forhøjede indløsningsfradrag, men bibeholder så investeringen i de illikvide aktiver. Medlemmer i disse tre afdelinger, som er interesseret i denne mulighed ved eventuel indløsning, bedes rette henven- delse til foreningen for de nærmere betingelser.

1. december 2008