Foreningens årsrapport 2009 er offentliggjort
Årsrapporten indeholder forslag til udlodning for 2009.
Pr. 19. marts 2010 har vi offentliggjort en rettet årsrapport. Rettelsen vedrører oplysning om selskabers beskatning af udlodning. I den tidligere offentliggjorte årsrapport er det blandt andet på side 18 oplyst, at en del af den foreslåede udlodning i afdeling Globale Aktier og afdeling Europa for selskaber skal medtages med en andel på 66% i den skattepligtige indkomst. Dette er ikke korrekt, idet ny lovgivning gældende fra 1. januar 2010 betyder, at selskabsbeskattede investorer skal optage hele udlodningen i den skattepligtige indkomst. Den foreslåede udlodning i afdeling Globale Aktier er 4,00 kr. pr. andel, og den foreslåede udlodning i afdeling Europa er 1,50 kr. pr. andel. Selskabsbeskattede investorer skal optage hele disse udlodninger i den skattepligtige indkomst. Disse oplysninger er rettet i den nu offentliggjorte årsrapport. De øvrige afdelinger udlodder ikke. Disse udlodninger indstilles til endelig godkendelse på foreningens generalforsamling den 15. april 2010.
Klik her for at læse årsrapporten.
3. marts 2010