Carnegie-gruppen er solgt til Altor og Bure
Efter længere tids forhandlinger omkring Carnegies ejerforhold har den svenske stat nu valgt at sælge Carnegie Investment Bank AB til de to svenske selskaber Altor (Private Equity) http://www.altor.com/ og Bure Equity AB (Investeringsselskab) http://www.bure.se/.
De vurderes som en stærk finansiel ejer af Carnegie, og deres intention er, at Carnegie er en langsigtet investering i deres portefølje.
Det skal understreges, at Investeringsforeningen Carnegie WorldWide er medlemsejet og helt uafhængig af Carnegie-gruppen. Foreningens aktiviteter og formue bliver således på ingen måde påvirket af salget af Carnegie-gruppen. Ingen medarbejdere har forladt aktieteamet gennem salgsprocessen. Stabiliteten er fastholdt, og vi fortsætter vores fokus på at skabe de bedste resultater for vores medlemmer.
Læs mere i pressemeddelelse fra Altor og Bure samt fra Riksgälden
11. februar 2009